Tag Archives: DIY

DIY pelsvest

Pelsjakke

DIY pelsvest

For mange år siden købte jeg en kaninpels under en ferie til New York. Jeg brugte den en del, men i løbet af de sidste par år, er den ikke blevet luftet. Jeg synes ærlig talt, at den var lidt tacky. Kaninpels er heller ikke min favorit. Men men men, eftersom pelsveste har deres storhedstid lige for tiden, tænkte jeg, at jeg ville klippe lidt i jakken, og lave den om til en vest 🙂 Det er hermed gjort, og jeg er super tilfreds med resultatet!! Nu vil jeg med sikkerhed få den brugt meget oftere! Ovenover har jeg brugt den over en læderjakke, hvilket jeg synes fungerer rigtig godt.

Ebay nitter – Nitte clutch

Ebay nitter

Jeg har lige modtaget nogle nitter som jeg bestilte over ebay, og kan slet ikke vente med at komme i gang med DIY projekter. Det første projekt er en denim kjole der skal pyntes med lidt nitter, og dernæst er det vist en nitte clutch jeg har i tankerne.. Jeg så en rigtig fed clutch med nitter på nettet, og har ikke kunnet få den ud af hovedet siden.

nitte clutchnitte clutch

Do It Yourself – DIY Stiletter

DIY stiletter

Rent faktisk burde jeg slet ikke have tid til DIY projekter, næææ nej, jeg burde sidde med næsen dybt begravet i tysk-, samfundsfags-, og international økonomi bøger. Og nu har den kvikke læser sikkert allerede gættet, at jeg skal op til eksamen i netop disse tre skønne(sagt med sarkasme) fag..PRÆCIS! Øv bøv!

Men men men, sket er sket, og som I kan se, så forbereder jeg mig mentalt, ved at hygge mig med lidt spraymaling og et par gamle og halvkedelige stiletter 🙂 Oh yes!

Anyways, jeg fandt disse gamle, brune, og grimme stiletter frem fra gemmeren hér hos mine forældre.. Jeg tænkte at de var for behagelige at gå i, til bare at lade dem stå og samle støv. Derfor kom jeg i tanke om, at jeg da kunne prøve at give dem en omgang, med min fars sorte spraymaling.

Til min store glæde, så synes jeg faktisk at resultatet blev ganske udemærket! Jeg overvejer dog lidt at give dem endnu et lag, da jeg mener, at jeg stadig kan skimte den afskyelige brune farve..?!

Nu da de er blevet sorte, overvejer jeg om de er blevet for simple? Mon jeg skal have gang i nogle nitter, sløjfer, roser, kæder eller noget helt femte? Har i nogle fede ideer? Tell me tell me 🙂

DIY: Nitte sandaler

Nitte sandaler

Rieker sandaler, sølv nitter, og spids tang.

Som nævnt tidligere i dag, har jeg købt mig nogle plain sorte sandaler, mest af alt fordi de er så fantastiske at gå i. Jeg synes de var lidt for helse agtige, og kom så i tanke om at jeg kunne pynte dem med nitter. Heldigvis for mig havde den lokale hobby forretning en håndfuld nitter i den perfekte størrelse og med det perfekte udseende, så dem hapsede jeg med. Her til aften har jeg hygget mig med nitter, tang og plain sandaler… og efter lidt mirakel arbejde er de forhenværende plain sandaler nu ultra hippe and up to date 😉 Til mit held var sandalerne allerede rustet med nogle pyntesting på alle remmene, disse sting passede præcis med nitternes ‘ben’, som skulle trykkes igennem læderet, og det forenklede mit do-it-yourself projekt betydeligt!  

Billederne siger næsten sig selv, man stikker nitterne igennem læderet, bukker ‘benene’ på nitten ind mod midten, klemmer dem hårdt ned, sørg for at de på ingen måde stritter og derved kan genere ens fod. Fortsæt med at sætte på indtil man er tilfreds 🙂 Et voilá!

DIY projekt: Leopard tights

Do it yourself

Langt om længe fik jeg syet mig de leopard gamacher som jeg har gået og drømt om i evigheder. Heldigvis for mig, tror jeg ikke at jeg nogensinde bliver træt af leopard pletter. Jeg ofrede et par af mine meget gamle gamacher for at sikre mig det perfekte fit. Jeg klippede simpelthen de gamle op i syningerne, og nålede derefter et for- og bagstykke fast på det nye stof. Klip, sy og voilá! Nu mangler jeg bare lige at få syet elastikken i taljen.

Kan allerede mærke på mig selv nu, at jeg bliver rigtig glad for dem, så mon ik jeg kommer til at rende rundt med leopard stænger halv ofte.